Eee Box 204 og Eee Box 206 stadig i restordre

Asus’ populære, lille stationære PC kaldet Asus Eee Box er stadig i restordre i Danmark, når vi taler de nye modeller ved navn Asus Eee Box 204 og Asus Eee Box 206. Den gamle model – Asus Eee Box 202 – kan dog findes mange steder.

Til dem, der evt. ikke kender Asus Eee Box, kan det nævnes, at der her ikke er tale om en almindelig stationær PC, men derimod det der kaldes en nettop – altså en pendant til det en netbook er i forhold til en alm. notebook/bærbar PC. Asus Eee Box bygges da også med mange af de samme komponenter, som man kender fra Asus Eee PC – og man får dermed en meget lille og helt utrolig strømbesparende PC, som dog heller ikke er verdens vildeste kraftkarl når man snakker ren ydelse. Hardwaren består bl.a. af den vekendte Intel Atom 1.6 Ghz CPU, 160 GB harddisk, 1 GB RAM, kortlæser, LAN+Wifi/trådløst netkort og Windows XP styresystemet.

Man skal således ikke købe Asus Eee Box fordi man vil spille alle de nyeste spil, lave masser af tung videoredigering og måske heller ikke engang til Photoshopping, hvis man er en utålmodig sjæl eller har meget tunge billeder at arbejde med – dertil er den simpelthen for svag.

Asus Eee Box er derimod helt perfekt til mange andre ting. Kunne man tænke sig en fælles server i huset, fx som fil- og printserver er Asus Eee Box 202 perfekt. Den larmer ikke, og ud over at samvittigheden er i orden overfor miljøet, er det jo også en kæmpe fordel for din pengepung, at en PC der skal køre “24x7x365″ (som de sagde i reklamerne i gamle dage) ikke bruger ret meget strøm. Med Asus Eee Box’ 16-19 watts strømforbrug kan du slippe for under 300 DKK om året ved at have den tændt altid. Også som backup-server er den meget velegent, omend harddisk kapacitet på 160GB måske er i underkanten, og en (strømbesparende 2,5”) USB-harddisk ved siden af Eee Box’en bliver sikkert hurtigt nødvendigt. Asus Eee Box 202 kan man i øjeblikket være heldig at opdrive til under 2000 kr, men den er egentlig udgået, så når de sidste er forsvundet fra markedet, skal man ikke forvente, at der kommer nye sendinger fra Asus.

Asus Eee Box kan desuden i kraft af den lille størrelse gemmes overalt, er og perfekt til fx køkken-PC-opsætninger og mange andre sjove projekter. I den forbindelse har Asus Eee Box ud over strømforbruget også andre fordele: Dels kan den monteres efter VESA-standarden – dvs. den kan fx hænges bag på mange fladskærme! – og dels kommer Eee Box med Express Gate (også kaldet SplashTop), som er et “instant on” OS/operativ system, der mere eller mindre er klar til brug straks du tænder Eee Box’en. Det er et meget skrabet styresystem, der lynhurtigt giver dig mulighed for at chatte, se photos/flytte filer, bruge skype eller gå på nettet via en browser og tjekke email, surfe m.v. Fixt, når man har tralvt og lige skal tjekke busplanen. 🙂
Asus Eee Box-maskinerne kommer “selvfølgelig” også med Windows XP, så man kan også vente den sædvanlige tid og få startet sit velkendte OS op i stedet.

Der hvor Asus Eee Box 204 og Asus Eee Box 206 primært adskiller sig fra lillesøsteren Asus Eee Box 202 er på grafikkortet. (Ja, de officielle modelnavne er i øvrigt ikke 202, 204 og 206, men derimod “Asus Eee Box B202”, “Asus Eee Box B204” og “Asus Eee Box B206” – hvor B’et vel står for Box..) Hvor Asus Eee Box 202 kun kommer med onboard grafikkort med delt ram (Intel GMA 950 grafikkort) kommer Asus Eee Box 204 og Eee Box 206 med et rigtigt grafikkort: ATI Radeon HD3450 m/256MB DDR2-ram. Altså en væsentlig opgradering! Ud over at det i sig selv er en god opgradering, skulle Asus eftersigende have udvikleret deres drivere, så grafikkortet overtager lidt flere opgaver fra CPU’en, end man normalt ser som standard. Om det har noget på sig vides ikke, men det virker fornuftigt, da Intel Atom CPU’erne (som næsten alle netbooks/minintes også benytter) altså ER meget svage set i forhold til dagens standard, fx Core 2 Duo. Derudover har Asus Eee Box 204 og 206 desuden fornøjesen af at komme med HDMI-stik, dvs. den KAN nærmest ikke være lettere at slutte de nye Eee Box’e til TV’et! Både Asus Eee Box 204 og Asus Eee Box 206 kommer desuden med en fjernbetjening.

Som den kvikke læser for længe siden har bemærket, er Asus Eee Box 204 og Asus Eee Box 206 med deres dedikerede grafikkort og HDMI-stik dermed perfekt kandidater til at agere familiens medie-center-PC/HTPC! 🙂
Eee Box’en kommer ikke med nogen form for TV-tuner, så for at kunne optage på sit mediecenter/PVR, skal man altså tilkøbe en tv-tuner, og den skal være af USB-slagsen, da der selvsagt ikke er plads til PCI-kort opgraderinger i den lille Asus Eee Box. I øvrigt er der forlydender om, at maskinerne ikke er optimale til HD-materiale, hvor alm. HD skule kunne gå an, men når man kommer op i Full-HD begynder det åbenbart at knibe. Kan man klare sig uden FullHD skulle de dog være fortræffeligt til formålet.

Asus Eee Box 204 står i øjeblikket til en pris på omkring 3200,- mens Asus Eee Box 206 fåes for 3000,- lige ud. Hvad får man så for at smide sin sidste, flade 200-lap oven i puljen? Et par finurlige funktioner, som nogle vil sætte meget stor pris på og andre være helt ligeglade med: Nemlig bluetooth og… (ah, OK, der løb glæden vist af med mig – bluetooth er nok meget lidt firnurligt, men det er derimod..: ) et batteri! Ja, det er rigtigt, Asus Eee Box 204 kommer med indbygget batteri, der kan holde i “op til” 1/2 time. De fleste vil nok mene, at det er yders begrænset, hvad man har at bruge dette til, da det jo er en stationær, men man skal ikke se det som en egentlig batteriløsning, men derimod som en UPS-løsning – altså et batteri, der kun skal træde til i tilfælde af strømsvigt. OK, skærmen slukker alligevel når den ikke får strøm, men optager du en masse TV og bor i på Cuba, hvor der ofte er strømsvigt, så er det måske vigtigt, at Asus Eee Box 204 kan køre videre på batteriet. 😉

Asus Eee Box er i hvert fald en rigtig spændende maskine, som jeg hurtigt kunne bruge i MANGE spændende projekter! 🙂

This post is also available in: English

Did you enjoy this post? Why not leave a comment below and continue the conversation, or subscribe to my feed and get articles like this delivered automatically to your feed reader.

Comments

Hej Christian

Rigtig god og oplysende gennemgang! Jeg har selv spekuleret på det du nævner, evt. at bruge Eee Box, som server. Er det ikke muligt at montere en større harddisk i Boxen? Lidt af idéen forsvinder jo, hvis man glæder sig over det lave effektforbrug og så alligevel monterer et par externe harddiske. Jeg ved selfølgelig ikke hvor meget effekt en extern harddisk tager, men alligevel.
Jeg vil gerne installere Windows Home Server. Den har brug for 80Gb plads som minimum og derudover er det selvfølgelig nødvendigt med en del mere. Har du forslg til muligheder?

Peder

Hej Peder
Takker 🙂

Jo, det er eftersigende meget let at skift harddisken i en Asus Eee Box. Det skulle bare være noget med at skrue et par skruer ud, og så får man adgang til en HDD tray, hvor man kan smide en anden disk i. Det skal selvfølgelig være en 2,5″ disk, der jo som bekendt er en god slat dyrere end de almindelige 3,5″ harddiske.
Du kan se hvor let det er at opgradere HD’en i Eee Box her:
http://www.homeserverhacks.com/2009/01/eee-home-server-box.html

Det var ellers ikke så lidt for plads, at Windows Home Server kræver…! Så er der kun 80GB plads tilbage til filer. Er det kun billeder og mp3, der skal ligge derpå kan man måske nok klare sig, men kommer det til film er pladsen på Eee Box’en godtnok ikke værd at råbe hurra for. Eneste anden mulighed du kunne overveje ud over HD-upgrade er selvfølgelig en Linux-løsning, fx noget Ubuntu Server. Jeg er ikke ekspert på området, men det kunne måske være værd at kigge nærmere på.. 🙂

Eee B204 er som skabt til at blive brugt i en campingvogn eller som CarPc grundet det lille batteri og strømforsyningen som er 12v. Jeg anskaffede en B206 som jeg installerede hos mine gamle forældre på deres Sony TV, så de kan browse lidt og læse e-mail. Fin til formålet!
Jeg går spændt og venter på B204 men er lige blevet meddelt at leveringsdatoen endnu en gang er udsat. Øv!
Jeg skal bruge den i et campingvognsprojekt, hvor den skal tilsluttes et combi TV (12v/220V) og kapaciteten er rigelig til det formål. Kombineret med WIFI, GPS og måske mobilt bredbånd ser jeg frem til et alsidigt produkt.
Iøvrigt kan jeg fortælle at B206 er kvalitativt i top og man får meget for sine penge. De har virkelig tænkt sig om hos ASUS og men den linie af gode produkter kan de kun få succes!

Hej og velkommen til. 🙂
Tak for dit indlæg. Det er LGIE netop sådan nogle anvendelser, som jeg synes er SUPER fede – rigtig spændende.
Det vil da være super, hvis du vil vende tilbage med besked om dine erfaringer med anvendelsen og opsætningen – evt. som et hel lille gæste-indlæg, hvs dukan overtales. 🙂

Så kom den endelig! Hele 4 dage tidligere end lovet.
Udpakket og indstalleret – den kører som en drøm. Jeg har bestilt 2GB Ram til den for lige at gi’ den det sidste puf. Endnu engang er det en fornøjelse at pakke den ud. Asus har tænkt på de små detaljer der i helhedsindtrykket giver et seriøst indtryk af kvalitet. B204 er som B206 rigtig god kvalitet og der er som sagt kælet for detaljerne! Min nye B204 skal være en del i mit Campingvognsprojekt (som snart er færdigt). B204 er ideel, da den er udstyret med et batteri der giver den ca ½ times drift. Altså en lille UPS. Smart!! Den vil uden tvivl også kunne benyttes som CarPC pga. 12v strømforsyningen som iøvrigt ikke bruger en masse strøm.
Det er ikke en spillemaskine men er god til at se film på, høre lidt musik, hente e-mail, browse osv.
Jeg kan varmt anbefale både B204 og B206
🙂

Jeg savner ny info om B208’eren – hvor bliver denne dobbeltkerne laekkerbisken af?

Ved noget der naesten minder om et impulskoeb koebte jeg en Acer Aspire Revo3600 til ca 2200,- i computercity – til prisen en ok pc – hvis man koeber den nu kan man registrere en naesten gratis upgrade til windows 7 (ca 100 kr i gebyr til forsendelse).

Men ville stadig gerne koebe en B208 eller nyere med lign egenskaber.

Jeg har en B206 stående her på skrivebordet. Med win7 installeret kører World Of Warcraft fint så længe man ikke overøser den med høje grafikindstillinger med mere.

Jeg er yderst tilfreds med den, og konen ligså, da den jo intet fylder ophængt bagpå skærmen!

PS: hvor/hvordan opgraderer jeg RAM’en på den?

Er der nogen der har erfaringer med om readyboost/usb giver mere ydelse?

Leave a comment

(required)

(required)