Nye modeller på vej: Eee PC 903, 904 og 905

Eee PC 903 904 905

Eee PC 903 904 905

Rygter om nye Eee PC’er med større keyboard:
Asus sprøjter jo nye maskiner ud så hurtigt, at det er umuligt at følge med. Måske prøver de at mætte markedet, så konkurrenterne får sværere ved at få en fod til jorden? 🙂

De eksisterende modeller og “lige-på-trapperne-modeller” inkluderer jo 700/701 (4G/8G), 900, 901, 1000, 1000H og 1000HD foruden Eee Pc Box (mini desktop-PC) i en anden “genre”.

Nu går rygterne om at der er et par nye modeller på trapperne: Nemlig med de fulde modelnavne Asus Eee PC 903, Asus Eee PC 904 og Asus Eee PC 905 – hvor førstnævnte muligvis kommer til at hedde Eee PC 900A i stedet. 904’en er allerede at finde i en udgave med HD og Windows, dvs. 904HD, på AsusTek’s hjemmeside.

Rygterne har været lidt blandende, men ud fra Asus’ hjemmeside med 904HD’en, ser det ud til at modellen kommer med den “mellemste” skærm på 8,9″ med 1024×600-opløsningen og Celeron-CPU’er (selvom de nyeste allermodeller hidtil er kommet med Atom CPU’en, som er hurtigere og mere varmebesparende).

De øvrige rygter går på, at den nyeste udvidelse til serien primært har til formål at sælge den “billige” 900-model i et lidt større kabinet for på den måde at få en smule større keyboard – da netop keyboardet har været et kritikpunkt for mange (der er simpelthen for småt til folk med pølsefingre eller grillhandske-looket! 😉 ) Der ser desuden ud til at Eee PC 904 er neddroslet på nogle andre specifikationer, ikke mindst webcam’et. Dermed er rygterne om at det bliver en billig model sikkert på rette spor.

Men HOLD DA KAJE hvor Asus sender meget nyt ud – det er ved at være en temmelig forvirrende serie efterhånden! 😛

Se desuden video med pre-production model af 904’eren her.
Se billeder her

This post is also available in: English


Kunne du li' indlægget? Hvorfor ikke lige skrive en kommentar nedenfor og fortsætte samtalen, eller tilføje mit feed og få artikler som denne leveret automatisk til din feed reader.

Kommentarer

[…] Asus Eee PC 904′eren er det eneste modelnummer, der ikke allerede er i brug på en eller anden måde – men vi vidste jo godt at den var på vej. […]

Leave a comment

(required)

(required)