Asus Eee Pad Slider vs iPad 2
Står du i en situation, hvor du gerne vil købe din første tablet, kan det virke uoverskueligt at beslutte hvilken model det skal være. De fleste vælger p.t. en iPad 2, da det er den mest populære model, og af en del også opfattes som den bedste tablet på markedet. Men der er efterhånden et stort udvalg af forskellige tablets med varierende kvalitet og ydeevne. Generelt bør man holde sig fra de billigste modeller, da de ofte har problemer med batteriforbruget, har en dårlig skærm eller lav lydkvalitet.
Der er efterhånden kommet flere modeller, der forsøger at tage kampen op mod iPad’en. En af disse modeller er Asus’s Eee Pad Slider, der på nogle områder minder om iPad’en, men samtidig også har funktioner, som iPad’en ikke har.
Et interessant sted at starte er de 2 tablets skærme, hvor iPad 2 leveres med en 9,7 ” skærm med en opløsning på 1024 x 768 pixels, og Eee Pad Slider’en har en 10,1 ” skærm med en opløsning på 1280 x 800 pixels. Eee Pad Slider’en har derfor en højere opløsning, hvilket gør den mere anvendelig til videoafspilning og opgaver, hvor du skal overskue meget på skærmen, fx til produktivitet af forskellig art.
Den vigtigste forskel er dog selvfølgelig det fysiske keyboard, der kan “slides” ud under Eee Pad Slider! Mange finder det meget besværligt at taste direkte på touchskærmen, da der ikke noget taktilt feedback, hvilket betyder at man kan have sværet ved at ramme de rigtige knapper. Man skal derfor gøre op med sig selv, om man primært vil bruge sin tablet pc til at ligge og surfe websider i sofaen og spille spil – eller man også vil bruge den mere “seriøst”, herunder fx til at tage noter fra studiet eller fra møder på jobbet. Hvis sidstnævnte er tilfældet bør man klart vælge en tablet med fysisk keybaord, altså eksempelvis netop Asus Eee Pad Slider med det indbyggede keyboard eller alternativt Asus Eee Pad Transformer, hvor tastaturet helt kan tages af, så den kan bruges som almindelig tablet også.
Med hensyn til designet ser det ud til, at de fleste mener, at iPad 2 mest elegant med sit solide aluminiumskabinet og den blanke skærm, hvor Eee Pad Slider’en dog også med stor succes kombinerer plastic matte overflader og blanke forkromede materialer. Der er også forskelle mellem de 2 tablets størrelse og massefylde, hvor iPad 2 måler 24,1 cm i højden, 18,6 cm i bredden, 0,9 cm i tykkelsen, hvilket giver en vægt på 613 g (3G modellen). Eee Pad Slider fylder til gengæld 27,3 cm i bredden, 18 cm i højden og 1,8 cm i tykkelsen, hvilket gør den knap så kompakt som iPad’en, og giver den en vægt på 890 g.
På ydelsesområdet burde Eee Pad Slider teknisk set være hurtigst, da den med det populære styresystem Android Honeycomb 3.1, er drevet af en Nvidia Tegra 2 processor med 2 kerner og 1 GB ram hukommelse. iPad’en virker dog også rigtig hurtig og effektiv med sin Apple A5 dual core processor og 512 mb ram, hvilket blandt andet skyldes det næsten upåklagelige iOS styresystem.
Ser man på fordelene ved Eee Pad Slider’en, har den flere tilslutningsmuligheder end iPad’en, da det er muligt at tilslutte den til fjernsynet med den indbyggede HDMI-udgang, ligesom man kan tilslutte en mus eller harddisk gennem USB-porten. Dette er sammen med det integrerede fysiske keyboard medvirkende til, at Eee Pad Slider’en er et godt alternativ til den bærbare computer. Men som tablet har den for nogle brugere en ulempe mht. mobilitet, da den i modsætning til nogle modeller af iPad 2, ikke er udstyret med 3G-understøttelse, så man på papiret kun kan få forbindelse til internettet, når man er i nærheden af trådløst netværk. Rigtig mange har dog internet-deling indbygget i deres smartphone – også i fx en nyere iPhone – så hvis det er tilfældet kan 3G-understøttelsen for mange være ligegyldig, da mobilen så meget let kan bruges til at få Eee Pad Slider på nettet via 3G.
Sammenligner man prisniveauet for de 2 tablets ligger prisen for en Eee Pad Slider med 32 GB omkring 4.100 kr, mens den for en iPad 2 med 32 GB og Wi-Fi ligger omkring 4.300 kr. Begge tablets er derfor placeret i samme prislag, så valget mellem de 2 tablets afhænger af den individuelle brugers behov, da Eee Pad Slider er en produktiv og funktionel tablet med masser af funktioner og et integreret tastatur, hvor iPad 2 er mere velegnet til gaming og lignende fritidsaktiviteter.
Læs mere om Asus Eee Pad Slider direkte hos producenten her: http://www.asus.com/Eee/Eee_Pad/Eee_Pad_Slider_SL101/
Relaterede indlæg
Relaterede indlæg
Kunne du li' indlægget? Hvorfor ikke lige skrive en kommentar nedenfor og fortsætte samtalen, eller tilføje mit feed og få artikler som denne leveret automatisk til din feed reader.
Kommentarer
No comments yet.
Leave a comment