Købsguide: Køb af bærbar PC uge 17, 2009

Warp Speed AheadHermed et indlæg, der ligger lidt udenfor det sædvanlige på Eee BC Bloggen: Denne gang handler det nemlig ikke kun om Asus Eee PC’er, men generelt om køb af bærbar PC. Hvor får man mest bærbar PC for pengene? Hvad er det bedste køb af bærbar? Hvilken bærbar skal jeg vælge? Det er nok de allermest typiske spørgsmål man får, men der er ikke ét enkelt svar på spørgsmålet. Det afhænger af krav og brugssituation, hvilken maskine, der er bedste køb.
Her er min round-up af købsanbefalinger, hvis du skal have en ny bærbar PC – og det gælder både netbook og alm. bærbare PC’er (kaldet notebook eller laptop) – dog alle for øje, at man skal have meget for pengene. 🙂

Nogle af de bærbare PC’er er fundet som demo-maskiner (dvs. de har tidligere været brugt og fx byttet eller retureneret med fejl, hvorefter fejlen er rettet og de sættes til salg igen). De er derfor en smule billigere, end man evt. kan finde dem på www.edbpriser.dk

Billigste 10” mini-bærbar (netbook):

Asus Eee PC 1000H: Intel Atom 1.6 GHz N270, 1 GB DDR2 SDRAM, 10″ skærm, 160 GB HD, Windows XP Home
– En smule mere ”klodset” end de andre minibærbare, men med bedre batteritid end de fleste:
Kr. 2470,- (uden moms: 1976,-)

Bedste 10” mini-bærbar (netbook):

Asus EEE PC 1000HE: Intel Atom 1.6 GHz N280, 1 GB DDR2 SDRAM, 10″ skærm, 160 GB HD, Windows XP Home
– Den nye model af ovenstående, bedre design, lidt mindre, lettere og med endnu bedre batteri. Der findes stadig mere handy netbooks end denne, men den er en klar favorit pga. den gode batteritid og godt keyboard m.v.:
Kr. 2900,- (uden moms: 2320,-)
(Den koster kr. 100,- mere i hvid her )

 

Flotteste 10” mini-bærbar (netbook):

Asus Eee PC 1002HA: Intel Atom 1.6 GHz N280, 1 GB DDR2 SDRAM, 10″ skærm, 160 GB HD, bkluetooth, Windows XP Home
– Nok nærmest den mest slimline minibærbare, man kan få med 10” – med de flotte designlinjer, der kendes fra Asus Eee PC S101, bare meget billigere. Men med dårlige batteri end i ovenstående, fordi den er så tynd..
Kr. 3299,-  (uden moms: 2640,-)

 

Billigste “almindelige” LETVÆGTS-bærbar:

Toshiba Satellite Pro U400-15M: 13.3″ (1280 x 800) TFT skærm, Intel Pentium Dual Core 2 GHz CPU, 2 GB DDR2 SDRAM, 160 GB HD, Intel GMA 4500MHD onboard grafikkort, frit valg ml. Windows Vista Business / XP Pro
– Er en almindelig PC, dvs. hurtigere end de ovenstående netbooks især pga. meget hurtigere CPU (CPU’en er som bekendt hjernen/motoren i maskinen), og med DVD-brænder osv., men er stadig med en lille 13” skærm og vejer kun 1,9kg, dvs. det er en lille handy maskine, der vejer lidt mindre end end MacBook (selvom den dog ser meget mere klodset ud). Nok ikke helt lille nok til at blive regnet for en subnotebook, men klart lettere at slæbe med på Uni/skole/job hver dag end de almindelige “skrumler” af bærbare computere.. 🙂
Kr. 4427,- (uden moms: 3542,-)

 

Billigste DISCOUNT-bærbare:

Acer AS5310-301G12Mi 15.4″: 15.4″ TFT WXGA, Celeron M520 1.6 GHz CPU, 1 GB RAM, 120 GB HD, DVD-brænder, Intel GMA 950 onboard grafikkort, Windows Vista Home Basic
– Demo-bærbar PC (med fuld garanti) med Celeron CPU, som er af “discount typen” og 1 GB RAM, hvilket er for lidt til Windows Vista. Det er en sløv maskine, men man kan godt lige bruge den til at gå på nettet. HVIS jeg skulle have den billigste mulige maskine overhovedet, ville jeg alligevel klart give de 400,- mere og tage den næste maskine for lige at få LIDT mere power på, fordi den her sikkert kan komme til at virke lidt sløv bare at starte op og få Internet Explorer frem på skærmen..
Kr. 2299,- (uden moms: 1840,-)

Acer EX5220-302G12Mi 15.4″: 15.4″ WXGA CrystalBrite, Celeron M 560 2.13Ghz CPU, Mobile Intel® Graphics Media Accelerator X3100 shared onboard grafikkort, 2 GB RAM, 120 GB HD, DVD-brænder, Windows Vista Home Basic
– Demo bærbar PC (men med fuld garanti) stadig med den dårlige “discount” CPU Celeron , men nu med 2,13Ghz og med 2 GB RAM, hvilket skulle være mere velegnet til Windows Vista. Den burde være glimrende til at surfe på nettet.
Kr. 2699,- (uden moms: 2159,-)

 

Billigste bærbar med OK hardware:

Acer AS5735Z-324G32MN 15.6″: 15.6″ WXGA skærm, Pentium Dual Core T3200 2.0Ghz CPU, onboard grafikkort, 4GB RAM, 320GB HD, DVD-brænder, Nummerisk tastatur, Bluetooth, Vista Home Premium
– Demo bærbar maskine (med fuld garanti) med nyere/hurtigere model CPU end ovenstående på 2Ghz og masser af RAM, til at trække det lidt tunge Windows Vista. Selvom både denne og ovenstående maskine er ca- 2 Ghz skal man notere sig, at den type der sidder i denne maskine er næsten dobbelt så hurtigt/effektiv som en Celeron! Man kan altså IKKE sammenligne Ghz på CPU’er der ikke er af samme model/type. Grafikkortet er et indbygget et af slagsen, så det dur ikke til nyeste 3D-spil, men den vil være super til kontoropgaver, billeder, net-opgaver.
Kr. 3699,- (uden moms: 2960,-)

Acer EX5420G-553G32Mi 15.4″: Skærm 15.4″ WXGA, Turion 64 X2 TL-62 2.1Ghz CPU, Graffikort ATI® Mobility™ Radeon® HD 2400 XT 256MB VRAM, 3GB RAM, 320GB HD. DVD-brænder, Bluetooth, Vista Home Premium
– Bærbar PC som også er en demo-maskine (men med fuld garanti) som minder meget om ovenstående. CPU’en er tilsvarende kraftig, men der er lidt mindre RAM med de 3 GB, men til gengæld separat grafikkortet. Denne vil således være lidt bedre til nyere spil – men måske lidt langsommere til kontoropgaver og surf med “milliooner” af åbne faneblade, fordi den har de 1GB mindre RAM…
Kr. 3.999,- (uden moms 3199,-)

(Noget af det samme til samme pris, men med 17” kan også fås her)

 

Crazy bærbar til at spille nyeste spil:

MSI Gaming GX620-059NE: 15,4″ skærm, Intel Core 2 Duo P8400 (2.26GHz), 4GB DDR2 RAM, 320GB HD, Nvidia 9600M GT m/512MB,1, DVD-brænder, Vista Home Premium
– På papiret kunne denne maskine minde om de ovenstående, men dels er CPU’en af den bedste slags (måske 50% bedre end ovenstående) og især er grafikkortet af en helt anden kaliber: Her snakker vi noget af det bedste grafikkort, man kan få for rimelige penge i en bærbar, så du burde også kunne spille en masse af de nye spil på denne bærbar PC.
Kr. 6840,- (uden moms 5472,-)

 

Bærbar PC med flottest design:

Hvid Apple MacBook: 13″ TFT skærm, 2.0GHz Intel Core 2 Duo CPU, 2GB DDR2 RAM, 120GB HD, NVIDIA GeForce 9400M grafikkort
– MacBook’en er en forholdsvis kraftig PC med samme type af CPU som i ovenstående maskine, men i en marginalt langsommere version, og med færre RAM og mindre kraftigt grafikkort – det er af onboard-typen, men dog i det mindste p.t. det kraftigste onboard grafikkort på markedet.
Mange, inkl. “først og fremmest” jeg selv 🙂 , synes stadig at de hvide MacBooks er de bærbare PC’er på markedet, der har det allerflotteste design! Så selvom der er kommet ny model i aluminium, som du bestemt bør overveje, hvis du bare vil have det nyeste (bl.a. hurtigere type RAM på bundkortet), så er det den hvide Apple MacBook der er kommet med her, først og fremmest fordi de hvide MacBooks samtidig er væsentligt billigere end de nye i aluminium. Generelt om MacBook’s kan det siges, at de har rimeligt gode specifikationer, og at deres hardware arbejder optimalt sammen – hvilket giver følelsen af, at de er er en tand hurtigere end almindelige PC’er med tilsvarende hardware. Desuden er de dejligt støjsvage. Man bør dog grundig overveje, om man orker at lære et nyt styresystem, da de ikke kommer med Windows, men med Mac OSX. Man kan sagtens installere Windows på maskinerne, men skal altså selv “døje med det”.
Kr. 6862,- (uden moms 5490,-)

 

Konklusionen:

Konklusionen må være, at der er nok at vælge imellem! 🙂
Personligt ville jeg kunne skære valget yderligere ned. I Netbook-kategorien ville jeg nemlig uden tøven vælge Asus EEE PC 1000HE.
For alm. bærbar ville jeg vælge:
Toshiba Satellite Pro U400-15M, hvis den skal være let at transportere
Acer AS5735Z-324G32MN 15.6″, hvis jeg “bare” skulle have mest mulig ydelse for færrest penge.
I designkategorien står Apple MacBook alene tilbage som alm. bærbar, men hvis en netbook kan dække ens behov (fx at man alligevel kun arbejder med alm. kontoropgaver, email og surf), så vil en Asus Eee PC 1002HA netbook være en meget stærk joker!

This post is also available in: English


Kunne du li' indlægget? Hvorfor ikke lige skrive en kommentar nedenfor og fortsætte samtalen, eller tilføje mit feed og få artikler som denne leveret automatisk til din feed reader.

Kommentarer

http://computercity.dk/index.aspx?identifier=DK43329

Allerbilligste “almindelige” LETVÆGTS-bærbar

Hej!

Linket virker ikke?

Det var jo ikke så smart. Nyt forsøg.. lidt langsommere processor, lidt mere ram:
http://www.computercity.dk/Products/Product.aspx?id=2361567

Takker.
Ja, den er bestemt værd at overveje som alternativ..

Tjek også kommentaren til dette indlæg, hvor du kan finde en rigtig lækker letvægts-bærbar (ikke netbook) med indbygget 3G-modem til billige penge:
https://cde1.duelhost.dk/~eeepcdk/eeepc.dk/bedste-k%c3%b8b-pt-asus-eee-pc-1000he/#comment-676

Leave a comment

(required)

(required)